Hvem vi er
To Øl er et dansk bryggeri, grundlagt i 2010, med rødder i et skolekøkken på Det Frie Gymnasium. De første ni år brugte vi på at udvikle opskrifter og brygge på andre bryggeriers anlæg. I 2019 overtog vi den tidligere Beauvais-fabrik i Svinninge og begyndte at omdanne den til To Øl City. I dag samler det store fabriksområde både bryggeri, laboratorium, tapperi og kølelager. Det giver os rammerne til at udvikle nye idéer og have fuld kontrol over hvert eneste trin i produktionen.
BRUS er vores bryggeri, bar og restaurant på Nørrebro i København. Her mødes brygning og hverdagsliv under ét tag i et tidligere jernstøberi. Kom forbi til en øl, saml vennerne til middag, eller køb et par flasker med hjem. Bryggeriet er en integreret del af lokalet, så du sidder bogstaveligt talt midt i maskinrummet.
Sådan arbejder vi
Hver øl starter med et simpelt spørgsmål: Hvordan skal den smage, og hvordan skal den føles? Svaret afgør vores valg af råvarer, gær og brygproces. Vi tilpasser vandprofilen til hver enkelt opskrift og arbejder målrettet med temperatur og gæring for at forme øllets aroma, bitterhed, fylde og balance.
Nogle opskrifter bliver en fast del af sortimentet. Andre udvikler vi til en sæson, et samarbejde eller en idé, vi bare må prøve af. Vi er, selvfølgelig, lige omhyggelige med det hele. I laboratoriet smager, måler og vurderer vi hvert batch løbende, så vi er sikre på, at det lever op til vores standarder.
For os handler kvalitet også om friskhed. Derfor holder vi øllet koldt hele vejen fra bryggeri til destination, så vi passer bedst muligt på de smagsnuancer, vi har lagt kræfterne i at skabe.
Samarbejder
For os er øl ikke bare øl, men en kulturbærer og en stemningsskaber. Vi samarbejder med andre bryggerier, kunstnere, musikere og spillesteder og sætter vores produkter ind i nye sammenhænge. Uanset om det udmønter sig i en collab-opskrift med et venskabsbryggeri, en specialbryg skabt til en festivalplads eller et sanseligt element i en kunstudstilling.
Our Brands
To Øl City er også hjemsted for Mikropolis-cocktails, Æblerov-cider, og sodavand fra Svinninge Mineralvand. De har hver deres eget udtryk og identitet, men deler rødder og produceres under samme tag.
-
Mikropolis
Explore cocktails -
Æblerov
Explore cider -
Svinninge Mineralvand
Explore sodas